
HIGHLIGHTS: Vejle klamrede sig til intens sejr mod Fremad Amager
Vejle dominerede det meste af kampen, men det blev alligevel spændende til sidst imod Fremad Amager.

Vejle Boldklub er på en tydelig mission i NordicBet ligaen – oprykning tilbage i Superligaen.
Det viste holdet fra Nørreskoven igen lørdag eftermiddag med dominerende spil mod Fremad Amager, men Superliga-nedrykkerne var alligevel tæt på at smide det hele på gulvet til sidst i 1-2 sejren.
Superliga-nedrykkerne pressede hjemmeholdet i bund fra start, og efter en halv times spil fik græske Dimitrios Emmanouilidis hul på scoringsbylden til 0-1.
Fremad Amager var tæt på at gå til pausen med en udligning efter en del tumult i Vejle-feltet, men linjedommeren vinkede for offside efterfølgende.
Fremad Amager var aldrig en reel trussel for i anden halvleg. Det blev en indskifter dog – men i den forkerte ende. På sin første berøring gav David Boysen en friløber til Richard Sukuta-Pasu, som den robuste angriber bankede sikkert ind til 0-2.

De sidste fem minutter var hjemmeholdet som genopstået fra de døde, og det gjorde en ellers Vejle-domineret kamp spændende til det sidste.
Først reducerede Jakob Warburg Johansson til 1-2, da et skud legede flippermaskine med Vejle-defensiven inden den ramte netmaskerne.
Og kort tid efter blev først sidenettet og dernæst et lidt uskarpt hovedstød Vejles redningskrans fra at dele pointene.
Kampen endte dermed 1-2, og Vejle lægger sig dermed solidt på førstepladsen med en målscorer på 8:1.