Jens Stage tager udfordringen op i Bundesligaen: Må bevise jeg kan leve op til hypen
Jens Stages karriere har taget et stort skridt opad med skiftet til Werder Bremen. Nu er han klar til at bevise sit værd i Bundesligaen.
F.C. København blev henover sommeren enige med Werder Bremen om en aftale, der sendte Jens Stage til Bundesligaen.
Netop Werder Bremen har et særdeles godt forhold til danske midtbanespillere, da både Lean Andreasen og Thomas Delaney har repræsenteret klubben. Nu er det så Stages tur til at gøre kunsten efter.
– Det gav sig selv, at det var den perfekte mulighed. At der så har været flere spillere fra Danmark, der har gjort det fantastisk – det er dejligt at se – nu må jeg selv bevise, at jeg kan leve op til hypen, fortæller Jens Stage til Viaplay.
Den 25-årige midtbanemotor ønsker dog ikke at følge fortidens danskeres fodspor. Han vil sætte sit eget præg i Werder Bremen.
– Det er fedt at se, at der er en masse danskere, der har slået igennem her, men jeg er mig selv, og jeg skal levere uanset hvad. Jeg er den, der lægger det største pres på mig selv. Det kommer jeg til fra første kamp af, fastslår Stage.
Disse hold kan vente for F.C. København i Champions League-kvalifikationenDen mulighed for danskeren allerede den 1. august, hvor Bremen gæster Cottbus i DFB Pokalen.