Dansk Fodbold

Modstandere fundet til både Brøndby og Viborg

Både Brøndby IF og Viborg FF spillede sig torsdag aften videre til Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde, og nu er der også blevet sat navn på de to danske holds kommende modstandere.

Brøndby Viborg tredje kvalifikationsrunde modstander Conference League
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mens polske Pogo Szczecin ikke var noget match for Brøndby, var litauiske Suduva ikke noget match for Viborg.

Således lykkedes det på ganske overbevisende vis de to danske mandskaber at spille sig videre til tredje runde i Conference League-kvalifikationen.

Brøndby videre i Conference League efter overbevisende sejr

Da slutfløjtet torsdag aften lød på henholdsvis Viborg Stadion og Brøndby Stadion, var der dog ikke nogen af de danske hold, der endnu kunne vide sig sikker på, hvem de skulle møde i den kommende runde, men det er der nu kommet en afklaring på.

For Brøndbys vedkommende bliver det ganske som ventet schweiziske Basel, der venter. Schweizerne havde i sidste uge sikret sig et godt udgangspunkt ved hjemme på St. Jakob-Park i Basel at besejre nordirske Crusaders med 2-0, og dermed var torsdagens 1-1-resultat mod nordirerne nok til videre avancement.

Highlights: Fantomstart sender Viborg videre i Europa

Mere åbent var det i kampen om at møde Viborg. Den stod mellem B36 Torshavn fra Færøerne og Tre Fiori fra San Marino. Her havde færingerne det bedste udgangspunkt med en 1-0 sejr i den færøske hovedstad, og da returopgøret endte uden scoringer, skal Viborg således en tur til øerne i det nordlige Atlanterhav.

I tredje kvalifikationsrunde spilles f’rste opgør den 4. august med returopgør den 11. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P