Eriksen scorede direkte på frispark i første kamp for United
Christian Eriksen scorede sit første mål for Manchester United, da klubben onsdag spillede en træningskamp, hvor flere stjerner sad over.
Manchester United slog onsdag Wrexham, fra den femtebedste række i engelsk fodbold, 4-1, i en kamp bag lukkede døre på storklubbens træningsanlæg, Carrington.
Kampen var sat i verden for at give de spillere, der stadig manglede lidt skarphed frem mod den nye sæson nogle minutter i benene.
Ten Hag: Han er en kriger!I kampens første halvleg scorede danske Christian Eriksen direkte på frispark for “De Røde Djævle”, inden Wrexham udlignede kort inden pausen. Det skriver Manchester Evening News.
I anden halvleg af den uofficielle træningskamp, scorede Alejandro Garnacho, Amad Traore og Alex Telles alle for United, der dermed vandt kampen 4-1.
Udover Christian Eriksen, var også Lisandro Martinez i aktion. Han er netop blevet offentliggjort tidligere onsdag.
Ifølge det engelske medie, var spillere som Harry Maguire, Marcus Rashford, Bruno Fernandes og ikke mindst Cristiano Ronaldo tilstede for at overvære deres holdkammerater sejre.