Journalist: Everton henter portugiser med Premier League-erfaring
Everton er angiveligt tæt på at hente en ny venstreback til klubben, der tidligere har tørnet ud for Wolverhampton.
Everton var seneste sæson tæt på at rykke ned i den næstbedste række i England, men reddede sig med få spillerunder tilbage. Det har fået Frank Lampard og co. til at reagere på transfermarkedet.
De har ifølge den normalt velinformerede italienske transferjournalist, Fabrizio Romano, nemlig hentet den portugisiske venstreback Rúben Vinagre i Sporting CP.
Den 23-årige back har erfaring fra Premier League, da han tidligere har tørnet ud for Wolverhampton. Det gjorde han fra 2017 til 2020, hvor han først hjalp klubben med at rykke op fra Championship og sidenhen etablere sig i Premier League og samlet spillede 75 kampe for klubben.
Ung Everton-stopper tæt på lejeaftale i PSVIfølge Romano skifter Vinagre til Everton på en lejeaftale for sæsonen, hvor en købsoption er inkluderet.
Vinagre spillede i den forgange sæson 18 kampe for Sporting CP og lavede 2 assist.