3F Superligaen

Mads Hermansen: Der er ikke hjerte nok i at forsvare målet

Han er sidste skanse på Brøndby-holdet, og søndag pillede han bolden ud af nettet tre gange mod FC Nordsjælland. Nu kritiserer målmand Mads Hermansen Brøndbys forsvarsspil.

Mads Hermansen var ikke tilfreds med Brøndbys forsvarsspil i nederlaget mod FC Nordsjælland søndag
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby kom bagud mod FC Nordsjælland allerede efter få minutters spil, da de søndag tabte med 3-1.

På trods af det tidligere føringsmål, havde Brøndby stadig god tid til at komme tilbage, men i anden halvleg kostede manglende hårdhed i forsvarsspillet.

Vi er ikke skarpe nok, når vi skal forsvare

– Mads Hermansen

– Jeg gik dernede og tænkte, det kan godt blive til en sejr i dag. Men når vi ikke er kyniske nok og hårde nok i vores forsvarsspil, så taber vi. Det er bare ikke godt nok, og det er ikke hårdt nok. Der er ikke hjerte nok for at forsvare målet, og der må vi se os selv i spejlet – det er sgu ikke godt nok, sagde Mads Hermansen efter opgøret til 6’eren.

Mads Hermansen og Brøndby vandt sæsonens første opgør, og spiller også i disse uger for at komme med i UEFA Conference League.

Og står det til Mads Hermansen, skal der arbejdes med at udleve taktikken i kampene.

– Vi er ikke kompakte nok. Vi skal være bedre, når de spiller rundt om os, til at tage noget ansvar. Så må vi stå kompakt. Vi skal være bedre til at løse de taktisk opgaver. De vinder de der 50/50 bolde, og vi er ikke skarpe nok, når vi skal forsvare, sagde Mads Hermansen.

Brøndby spiller på hjemmebanen igen på torsdag, hvor de spiller returopgør mod Pogon Szczecin. Brøndby hentede 1-1 i det første opgør i Polen.

Næste kamp i Superligaen bliver på udebane mod Silkeborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P