Efter ni år – Serie A-profil tager afsked med traditionsklub
Napoli bekræfter søndag, at Dries Mertens ikke fortsætter i traditionsklubben.
Dries Mertens er færdig i Napoli.
Ni sæsoner har den nu 35-årige angriber tilbragt i traditionsklubben i Serie A, indtil kontrakten udløb ved udgangen af juni.
Se listen: Top 40 spillere med flest assists i det 21. århundredeEn mulig kontraktforlængelse skulle have været på tale, men Napoli har altså valgt ikke at forlænge med profilen, der nu tager afsked med klubben.
Det bekræfter Napoli på deres twitter-profil med ordene ‘tak’ og en video af nogle af belgierens højdepunkter for klubben.
Dries Mertens var blot tre optrædener fra at have repræsenteret Napoli i 400 kampe. Siden den tekniske offensiv skiftede dertil i 2013, er det blevet til 148 scoringer og 90 assists.