3F Superligaen

Effektive FC Nordsjælland tophold i Superligaen – sejrer med fortjent mod tamme Brøndby

Brøndby var på hælene på hjemmebane mod FC Nordsjælland, der fuldt fortjent vandt 3-1 og nu er Superligaens førerhold.

FC Nordsjælland vandt fuldt fortjent over Brøndby IF på Brøndby Stadion
Foto: Ritzau Scanpix

Det var Superligaens to tophold, der søndag aften mødtes på Brøndby Stadion. Men efter de 90 minutter var der kun ét tilbage.

Begge hold havde en sejr i sæsonpremieren med ind til opgøret, men efter søndagens klokken 16-opgør er FC Nordsjælland nu alene i front i Superligaen. Med en 3-1 sejr over Brøndby på udebane, er det iøvrigt fuldt fortjent.

FC Nordsjælland viste godt spil og super effektivitet fra første fløjt, og de bragte sig også hurtigt foran med 1-0 ved Ernest Nuamah efter kun tre minutters spil.

Brøndby kæmpede med at spille sig frem til chancer, og de blågule favoritter måtte gå til pausen bagud 1-0.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I modsætning til en sløj indsats i første halvleg, fik Niels Frederiksens 11 udvalgte meget bedre fat, da dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt fløjtede de sidste 45 minutter i gang.

Unge Oscar Schwartau fik scoret for Brøndby allerede efter et minuts spilletid i anden halvleg, men målet blev korrekt annulleret, og der skulle et tyndt dømt straffespark til, før Brøndby kom på måltavlen. Josip Radoševic eksekverede sikkert fra 11-meter pletten så stilligenen var 1-1.

Og for en stund var alt godt igen for hjemmepublikummet. Men kun for en stund.

Resten af anden halvleg viste FC Nordsjælland nemlig overskud og fart, og mens Brøndby virkede tamme i defensiven og ideforladte i offensiven gav det optimale betingelser for Flemming Pedersens bedste spillere.

Fra det 71. til det 74. minut sikrede FCN nemlig sejren på to mål af Andreas Schjelderup og Benjamin Nygren, hvor Brøndbys spillere var passive i eget felt, og hvor FC Nordsjællands til gengæld var utrolig effektive.

Foto: Ritzau Scanpix

Dermed fik Flemming Pedersen håneretten over Niels Frederiksen for en stund, for FC Nordsjælland har nu seks point i toppen af tabellen og en positiv målscore på +4.

Se alle målene i videoen i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P