Brøndby-spiller: Jeg har det ad helvede til!
Mathias Kvistgaarden var slemt skuffet over 3-1 nederlaget på hjemmebanen til FC Nordsjælland. Også mere end normalt.
Brøndby fik ikke fulgt op på den flotte sæsonpremiere og sejr mod AGF.
Søndag tabte holdet med 3-1 mod FC Nordsjælland, og det var ikke nogen godkendt indsats. Det forklarede angriberen Mathias Kvistgaarden efter nederlaget til 6’eren.
– Jeg har det rent ud sagt helt ad helvede til. Det er noget, man kommer til at tænke på resten af dagen og ligge og tænke på. Det er ikke sjovt, siger Mathias Kvistgaarden, der også forsøgte at forklare, hvad der manglede i Brøndbys spil.
Effektive FC Nordsjælland tophold i Superligaen – sejrer med fortjent mod tamme Brøndby– Vores intensitet i vores pres manglede. De spillede nemt igennem vores pres især i første halvleg. Kort sagt er det ikke godt nok, og nu er der forberedelse til torsdag.
Brøndby spiller torsdag returopgør mod polske Pogon Szczecin, hvor de i første opgør fik 1-1. Et opgør Mathias Kvistgaarden startede på bænken.