
Barca-boss afviser bud: Skal finde ud af, hvad de Jong vil
Præsidenten i FC Barcelona Joan Laporta har afvist flere bud på Frenkie De jong. Han vil finde ud af, hvad hollænderen vil.

Frenkie de Jong er et særdeles omdiskuteret transferemne denne sommer.
Hollænderens gamle cheftræner i Ajax, ten Hag ønsker at løsrive ham fra FC Barcelona, og gøre ham til en profil i Manchester United.

Nu fortæller præsidenten i FC Barcelona, Joan Laporta, at man har afvist op til flere bud på den 25-årige midtbanespiller – Laporta understreger samtidig, at hvor ejerskabet ligger lige nu.
– Han er vores spiller. Vi kan virkelig godt lide ham. Vi har modtaget nogle bud på de Jong, men vi har ikke accepteret dem i øjeblikket. Vi vil gerne snakke med ham og finde ud af præcis, hvad han gerne selv vil.
– Vi mangler afklaring på nogle af aspekterne, siger Joan Laporta til ESPN.
Manchester United har angiveligt presset på det meste af sommeren i håbet om at gøre de Jong til en af de bærende kræfter på midtbanen.