Officielt: SønderjyskE sælger angrebsprofil i rekordhandel
SønderjyskE har solgt angriberen Haji Wright til tyrkisk fodbold.
Klubben fra Haderslev skriver på deres hjemmeside, at de har solgt deres amerikanske angriber, Haji Wright, til tyrkiske Antalyaspor.
Ifølge SønderjyskE, er der tale om den største handel i klubbens historie.
Sportdirektør Esben Hansen er meget tilfreds med salget.
SønderjyskE bekræfter: Henter fjerde OB’er denne sommer– Det er et salg, som vi er meget tilfredse med. Haji Wright viste sig frem på bedste vis i sin første sæson i tyrkisk fodbold, og han har derfor været en eftertragtet spiller i dette transfervindue, hvor flere klubber har vist stor interesse for ham. Det afspejler sig også i et godt transferbeløb, som bliver det største i klubbens historie, fortæller Hansen.
Angriberen var i den seneste sæson udlejet til netop Antalyaspor, hvor han spillede 35 kampe og fik nettet til at blafre 15 gange. Noget, der altså har fået den tyrkiske klub til lommerne.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
I tiden i SønderjyskE nåede Wright 37 kampe for klubben med 13 mål til følge.