
Dortmund med trist nyhed: Haller har fået konstateret testikelkræft
Sébastien Haller, som tidligere på sommeren skiftede til Borussia Dortmund, har fået konstateret testikelkræft. Det melder den tyske klub sent mandag på deres hjemmeside.

Sent mandag aften er der kommer trist nyt fra Borussia Dortmund.
Klubbens nye angriber, den 28-årige Sébastien Haller, har fået konstateret testikelkræft.
Det oplyser Borussia Dortmund selv på klubbens hjemmeside.
I et statement skriver klubben følgende:
– Sébastien Haller har tidligt måtte forlade træningslejren i Schweiz på grund af sygdom og er rejst tilbage til Dortmund. Den 28-årige angriber var utilpas efter træningen mandag morgen.
– Efter intense lægeundersøgelser blev en tumor i testiklerne opdaget. I de kommende dage vil der være yderligere undersøgelser af speciallæger. Dortmund beder om, at spilleren og familiens privatliv bliver respekteret.

Den 28-årige ivorianske landsholdsangriber spillede i den forgangne sæson i Ajax Amsterdam, hvor han scorede 34 mål i 42 kampe.
Tidligere i karrieren har Sébastien Haller også spillet i West Ham United, Eintracht Frankfurt, FC Utrecht og AJ Auxerre.