Kryptisk Grabara: Vi var for komfortable
Kamil Grabara var ikke tilfreds med FC Københavns indsats i kampen mod Horsens.
FC København tabte superligapremieren hjemme i Parken mod oprykkerne fra AC Horsens med 0-1, og indlede dermed deres titelforsvar på værst tænkelige måde. Noget Kamil Grabara ikke var tilfreds med.
Han mener, at FCK var for komfortable, men han synes ikke, at de undervurderede “den gule fare”. Det fortæller den polske landsholdsmålmand til Viasat.
Chok-premiere af de danske mestre: FCK skuffede fælt mod AC Horsens– Det var ikke godt nok i dag. Der var så mange ting, der gik galt i dag, men vi skal ikke kun skyde skylden på hinanden. Fair play til Horsens, de var bedre end os i dag. Defensivt var det for svagt og skødesløst. Vi mangler power og i dag koster det os et nederlag. Hvis vi ikke lukker mål ind, så får vi 0-0, så i sidste ende er det ikke godt nok.
– Vi var helt sikkert for komfortable. Jeg synes dog ikke det virkede som noget voldsomt, men det var helt sikkert i baghovedet på alle, at det var en oprykker. Det er resultatet i dag. Jeg siger ikke vi undervurderede dem, for det er ikke tilfældet, men i sidste ende ser det sådan ud.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Københavnerne skal jagte genrejsning i næste runde, når de gæster Aalborg Portland Park.