Officielt: FC Midtjylland sender ‘kommende Superliga-profil’ til Fredericia
FC Fredericia får i næste sæson fornøjelsen af det store offensive talent. Efter to mål i opstarten lejes han ud.
19-årige Frederik Heiselberg har i FC Midtjyllands opstart lavet mål i både en intern træningskamp og i kampen mod belgiske R.W.D. Molenbeek.
Alligevel sendes stortalentet nu til FC Fredericia, hvor han skal vende sig til seniorfodbold.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor sportschef Svend Graversen fortæller, at Heiselberg er en spiller, man tror meget på i Herning.
Eksperters dom: FCM snydt for straffe – kan der ikke være to meninger om– Vi har et godt samarbejde med FC Fredericia og er sikre på, at Heiselberg kan komme ned og blive udviklet samt få den nødvendige seniorerfaring, siger sportschefen og fortsætter.
– Vi ved, at han har niveauet til at være en profil i 1. division. Her i FCM er vi overbeviste om, at Heiselberg efterfølgende vil slå igennem hos os og blive en profil i Superligaen, ligesom vi har set det med Elias Olafsson og Raphael Onyedika, siger sportschef Svend Graversen.
Det 19-årige talent kan også se en god mening med den kommende sæsons lejeophold.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Jeg mangler at spille en masse seniorkampe, og det føler jeg, der er god mulighed for at få hernede i FC Fredericia. Det er fantastisk for min udvikling, at jeg får muligheden for at få en hel sæson med masser af spilletid og muligheden for at slå igennem på seniorniveau, siger Frederik Heiselberg.
Han slutter sig til en lille FCM-koloni i Fredericia. Målmand Valdemar Birksø og forsvarsspiller Oliver Olsen er også lejet fra den jyske hede til 1. divisionsklubben ved Lillebælt i den kommende sæson.