Frank om første Premier League-sæson: Det er fuldstændig vanvittigt, det vi præsterer
I et interview til B.T. evaluerer Thomas Frank på den netop overståede sæson og åbner også op om, hvilke konsekvenser det har haft for danskeren udenfor banen at være træner i Premier League.
2021/22-sæsonen har været en hæsblæsende sæson for Brentford FC og deres danske manager, Thomas Frank, som for første gang i klubbens historie skulle prøve kræfter med den bedste engelske række.
London-klubben endte med at præstere langt over alle forventninger og endte på en flot 13. plads uden fare for nedrykning. Og danskeren er der også meget bevidst om, hvor stor en præstation klubben har leveret i den forgangne sæson.
– Det er jo fuldstændig vanvittigt, det vi præsterer. Nogle gange er jeg faktisk i tvivl, om folk forstår det. Det må jeg bare sige, fortæller Frank til B.T.
Officielt: Thomas Frank og Brentford har første indkøb på pladsMen bag den imponerende debutsæson ligger naturligvis også en stor arbejdsbyrde, som har krævet meget af den 48-årige.
– Jeg tror ikke, der findes noget mere ekstremt job end at være cheftræner i fodbold. Stresset, presset, og arbejdsbyrden er enorm. Vi skal præstere på absolut maksimum for at få point. Alt skal spille. Det er helt vildt hårdt, fortæller danskeren og fortsætter.
– Selvom jeg prøver at sige til mig selv: ‘Husk nu lige, at vi allesammen også bare har været et lille barn, der har syntes, det var fedt at spille fodbold’, så er det svært at beskrive, hvor hektisk det er at stå midt i det, siger Frank.
Den kolossale arbejdsbyrde fra jobbet i managersædet i en Premier League-klub har også krævet nogle ofringer, som blandt andet er gået ud over hans familieliv.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Jeg er pålagt mange ting, og det er det allerhårdeste. Jeg er fuldstændig låst, for jeg kan ikke rejse, når jeg gerne vil det. Det kan jeg kun i bestemte perioder, hvor mine børn ikke kan. Og det, synes jeg, er det hårdeste. Det savner jeg allermest, siger Frank, som har stået i spidsen for ‘the Bees’ siden 2018.
Men på trods af afsavnene, han har måttet lide, og det konstante pres, han er under, er han også bevidst om privilegiet ved at sidde som træner i den bedste engelske række.
Medie erfarer: Brentford jagter dansk landsholdsangriber– Jeg er jo enormt stolt af at stå i Premier League. Der er kun 20 trænersæder. Og jeg ved godt, jeg selv har valgt det, der følger med. Jeg kan jo bare stoppe i morgen, hvis jeg ikke kan lide det, fortæller han.
Frank og co. skal i næste sæson forsøge at opretholde det imponerende arbejde, når de skal prøve kræfter med den berygtede anden sæson i Premier League, som tidligere har vist sig meget udfordrende for nyligt oprykkede klubber.