Premier League

Medie erfarer: Brentford jagter dansk landsholdsangriber

Thomas Frank og Brentford er angiveligt ude efter endnu en dansker til sin trup. Det erfarer fransk medie.

Dolberg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Premier League-klubben Brentford og danske Thomas Frank har kontaktet OGC Nice med henblik på en transfer af Kasper Dolberg.

Det erfarer det franske fodboldmedie Get French Football News.

Helt konkret erfarer mediet, at Brentford har sendt en forespørgsel til Nice for at blive klogere på danskerens situation i klubben, hvor han er bundet af en kontrakt frem til sommeren 2024.

Her skriver man ydermere, at Nice ikke umiddelbart afviser at et salg af Kasper Dolberg kan komme på tale, men klubben vil først give den nye cheftræner Lucien Favre mulighed for at se danskeren an. 

Den 24-årige angriber har spillet i Nice siden sommeren 2019, hvor han kom til fra Ajax Amsterdam. I fransk fodbold er det i skrivende stund blevet til 85 kampe med 24 mål til følge.

Transferjournalist: Brentford sikrer sig ombejlet spiller

Den hollandske storklub købte Kasper Dolberg i Silkeborg IF i 2015, hvor han nåede tre kampe på førsteholdet hos de danske bronzevindere.

Nu kan næste stop hedde Premier League, hvis Brentford og Nice kan finde fælles fodslag i en handel.

Brentford har i sin nuværende førsteholdstrup fem danskere i form af Christian Nørgaard, Mathias Jensen, Mads Roerslev Rasmussen, Mads Bech Sørensen og Luka Racic.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P