Officielt: OB henter dansker fra norsk fodbold
OB har fredag aften præsenteret en ny spiller, der vender tilbage til dansk fodbold efter halvandet år i Norge.
OB henter fortstærkninger til offensiven.
Det bekræfter den fynske klub fredag aften, hvor man har præsenteret Agon Mucolli.
Klubbens fodbolddirektør, Björn Wesström, glæder sig over Mucollis ankomst, da han kan bidrage på flere positioner fremme på banen.
– Med Agon i OB øger vi vores kompetencer én mod én situationer. Han konkurrerer til 7’er og 11’er-positionen, men kan også byde sig til på 10’er positionen. Han er en tempofyldt spiller, som er en dygtig dribler, og som også er god til at kombinere med sine holdkammerater og sætte dem op til målchancer, lyder det fra Björn Wesström til OB’s hjemmeside.
Agon Mucolli startede sin karriere i Vejle Boldklub, hvor den nu 23-åriges potentiale blomstrede i en ung alder, der ledte til debut som 17-årig.
Efter blot fire kampe i Nørreskoven med fire scoringer dertil gik turen videre mod FC Fredericia, indtil han skiftede de danske omgivelser ud med Kristiansund i Norge.
Officielt: Tidligere OB-anfører har fremtiden på pladsNu glæder den alsidige spiller sig til at tørne ud for de hvid- og blåstribede fynboer.
– Jeg er virkelig glad, og personligt er det en rigtig god mulighed for mig. Jeg føler, at OB er en stor klub, hvor der er meget interesse omkring klubben, specielt her på Fyn.
– Jeg tror, at jeg kan bringe noget X-Factor, og så forhåbentlig også en masse assists og mål, siger Agon Mucolli til OB.