3F Superligaen

Victor og Viktor skal bygge samarbejde op på FCK’s venstrekant: Det kommer stille og roligt

Viktor Claesson og Victor Kristiansen er to giftige herrer på FCK's venstreside. De to har dog ikke spillet meget sammen endnu, hvorfor samarbejdet skal etableres.

Karl-Johan Johnsson, Roony Bardghji og Viktor Claesson efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Victor Kristiansen og Viktor Claesson skal i den kommende sæson agere makkerpar på F.C. Københavns venstrekant.

Den svensk-danske duo har blot spillet en enkelt halvleg sammen under FCK’s træningskamp mod Feyenoord, da den danske back har været langtidsskadet.

Efter den første halvleg i fælleskab fortæller danskeren, at det kommer til at tage noget tid, før de to finder fælles fodslag i venstre side.

– Det handler først og fremmet om kommunikation, og vi taler jo næsten det samme sprog, så det er ret hurtigt og nemt at falde til med ham. Det handler jo bare om minutter, så kommer det stille og roligt, siger danskeren til FCK’s Youtube.

Den mere offensivt-mindede Victor Claesson understreger ligesom sin danske kollega, at der er behov for tid, men optimismen hos svenskeren er til at tage og føle på.

– Det kommer, jo længere tid man spiller sammen, men der er nogen, man klikker med til at starte med, mens det tager længere tid med andre. Jeg synes dog, at samarbejdet med Victor føltes rigtig godt, den halvleg vi spillede sammen, siger svenske Claesson.

FCK’s udradering af Feyenoord får efterspil: De holdt ikke aftalen!

F.C. København har en testkamp tilbage i denne sæson, når de danske mestre tørner sammen med Club Brügge. Derefter venter AC Horsens i superligaåbneren den 17. juli.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P