Officielt: Nyoprykkede Schalke skriver under med tidligere Premier League-stopper
Schalke 04 har præsenteret en rutineret midterforsvarer, der skal være med til at etablere klubben i Bundesligaen.
Schalke 04 skal i den kommende sæson forsøge at etablere sig som Bundesliga-klub efter flere års fravær, og her kan klubben fra Gelsenkirchen blive hjulpet godt på vej af en ny signing.
Japanske Maya Yoshida kommer til klubben på en etårig kontrakt. Den 33-årige stopper havde kontraktudløb med Sampdoria, hvorfor Schalke har landet kontrakten uden at skulle betale en øre til Serie A-klubben.
Udover to år hos Sampdoria bringer Yoshida en masse erfaring. Han kan udover rollen som landsholdskaptajn for Japan også skrive otte Premier League-sæsoner på CV’et.
Hos Southampton spillede den rutinerede japaner 194 kampe, mens det på to sæsoner i Sampdoria blev til 74 af slagsen.
Schalkes sportsdirektør, Rouven Schröder, ser da også frem til, at få den 33-årige midtstopper ind på holdet.
– Maya har alting. Spillet på bolden, fysikken og karakter til at spille en vigtig rolle på vores hold. Han har allerede bevist sine kvaliteter som en lederskikkelse i Italien, England, Japan og i Holland. Vi er sikre på, at han kan hjælpe os til succes i Bundesligaen, fortæller Rouven Schröder til klubbens hjemmeside.
Se de vilde billeder: Schalke sikrede sig oprykning til Bundesligaen, og så gik det amokI karrierens begyndelse tørnede Yoshida ud for Nagoya Grampus, før den første europæiske destination blev VVV-Venlo i Holland.