Officielt: Newcastle præsenterer stor defensiv signing
Newcastle har tirsdag aften præsenteret sommerens tredje signing. Det sker efter flere ugers rygter.
I flere uger har Newcastle United været kædet sammen med Sven Botman fra franske Lille. Tirsdag aften er det officielt, at hollænderen er ny spiller i den nordengelske klub.
Den 22-årige hollandske midtstopper har skrevet under på en femårig kontrakt i Newcastle.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Newcastle United melder ikke noget ud om transfersummen, men ifølge transferjournalist Fabrizio Romano har Newcastle sendt 37 millioner euro eller godt 275 millioner kroner til Lille for at hente den hollandske landsholdsbobler.
Den nye Newcastle-spiller havde allerede sagt tak for sine to år i Lille på Instagram mandag, og det var derfor et spørgsmål om tid, før han ville blive præsenteret i sin nye Premier League-klub.
– Glad for at blive en del af The Magpies family! Vi ses snart!, skriver den 22-årige hollænder i et opslag på Instagram.
Herunder kan du se Botmans opslag fra Newcastles hjemmebane St. James’ Park 👇🏼👇🏼
Medie: Tidligere Vejle-spillers skifte til Newcastle ryger i vasken
Sven Botman nåede at spille 79 kampe for Lille og har tidligere også spillet for både Ajax Amsterdam og SC Herenveen i den hollandske Æresdivision.