3F Superligaen

Officielt: Silkeborg IF køber back fri i Vejle Boldklub

Silkeborg IF har tirsdag delt nyheden om, at man har købt venstrebacken Lukas Engel fri i Vejle Boldklub, efter han har været lejet ud til bronzevinderne gennem foråret.

Silkeborg IF, Superligaen, Silkeborg IF henter Lukas Engel, Vejle Boldklub.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter at have været lejet ud fra Vejle Boldklub til Silkeborg IF i forårssæsonen, sidstnævnte nu valgt at købe Lukas Engel fri af sin kontrakt. Det oplyser Silkeborg IF tirsdag i en pressemeddelelse.

– Lukas Engel har fra første dag passet perfekt ind på vores hold og i vores trup, og vi er derfor meget tilfredse med, at det er lykkedes at tilknytte ham på en fast aftale her i Silkeborg.

– Han har leveret en overbevisende indsats og tilfører os en masse ekstra power til venstresiden, og vi har en tro på, at han kan udvikle sig endnu mere i vores miljø og på vores hold, siger sportschef Jesper Stüker.

Også hovedpersonen selv er ikke overraskende glad for skiftet, der nu giver ham muligheden for at fortsætte hos bronzevinderne fra den forgangne sæson, fremfor en tur ned i 1. division.

– Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af Silkeborg IF i det her fantastiske forår, og det bliver kun endnu mere spændende fremover.

– Jeg er faldet rigtig godt til i klubben, hvor jeg virkelig trives både uden for og inden for kridtstregerne, og jeg glæder mig til at gøre alt for, at vi kan blive ved med at lægge nye lag på min egen og klubbens udvikling. Jeg er helt vildt glad for at skifte permanent til Silkeborg IF og glæder mig til de mange spændende opgaver, der venter forude, siger Lukas Engel.

FCM’er kåret til Årets Unge Spiller i Superligaen

I forårssæsonen blev det til 15 kampe med to mål til følge for den 23-årige venstreback i Søhøjlandet.

Lukas Engel er blevet udstyret med en femårig aftale i Silkeborg IF.

Der har tidligere været skrevet om, at prisen angiveligt skulle ligge på mellem tre og fire millioner kroner, men det er uvist, hvor meget Silkeborg IF er endt med at skulle betale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P