Premier League

Store West Ham-navne får karantæner efter europæisk semifnaleexit

To prominente navne i West Ham skal ikke deltage i klubbens næste europæiske opgør efter semifinaleexitet til Frankfurt.

Declan Rice, West Ham
Soccer Football - Europa League - Semi Final - Second Leg - Eintracht Frankfurt v West Ham United - Deutsche Bank Park, Frankfurt, Germany - May 5, 2022 West Ham United's Declan Rice reacts Action Images via Reuters/Peter Cziborra

West Ham røg ud af Europa League i semifinalen, da Jesper Lindstrøms Eintracht Frankfurt slog dem med samlet 3-1.

På vej i omklædningsrummet opstod en batalje mellem kampens dommer og Declan Rice. Den batalje har nu kostet West Ham-stjernen to spilledages karantæne. Det skriver UEFA’s disciplinærkomite på sin hjemmeside.

Ifølge The Times råbte Rice følgende i hovedet på kampens dommer Jesus Gil Manzano.

– Dommer! Dommer! Det er så ringe. Hele aftenen har det været så ringe. Så ringe! Hvordan kan du være så ringe? Ærlig talt, så er du nok blevet fucking købt. Fucking korruption, skulle ordlyden fra Rice have været.

For 10 dage siden kendte UEFA West Ham-stjernen skyldig i tilråbene, hvilket kunne have kostet tre spilledages karantæne, men et argument fra West Ham ændrede det til to. Ifølge London-klubben skulle optrinnet ikke have været filmet i tunnelen under stadion.

Medie: To engelske landsholdsspillere på blokken i West Ham

Karantænen betyder, at Rice misser de første to kampe i næste sæsons Conference League, med mindre han skifter klub. I så fald vil karantænen blive afsonet i de næste to UEFA-klubkampe.

Undervejs i kampen blev David Moyes bortvist fra trænerbænken, det har medført en spilledags karantæne til West Ham-manageren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P