Europæisk Fodbold

Spillerflugt i FC Porto: Endnu en ung stjerne på vej væk

FC Porto ser ud til at have en reel spillerflugt i gang på midtbanen. Nu forlyder det, at endnu en ung bærende spiller forlader klubben.

Soccer Football - Portugal Cup Final - FC Porto v Tondela - National Sports Center Jamor, Alges, Portugal - May 22, 2022 FC Porto's Vitinha celebrates scoring their second goal REUTERS/Pedro Nunes
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fredag morgen lød det, at Fabio Vieira skal til Arsenal. Den unge portugiser forlader FC Portos midtbane, der nu kan se ud til at blive yderligere udhulet.

Det forlyder, at endnu en af portugisernes unge stjerner er på vej ud af klubben.

Ifølge det portugisiske medie O Jogo og Fabrizio Romano nærmer Paris Saint-Germain sig en aftale med midtbanespilleren Vitinha. FC Porto modtager angiveligt 40 millioner euro for den 22-årige portugiser.

I den seneste sæson har Vitinha spillet hele 47 kampe for FC Porto, hvor han har leveret fire mål og fire assists.

I sæsonen 2020/2021 var Vitinha lejet ud til den portugisiske koloni i Premier League. Hos Wolverhampton blev det til 22 kampe.

Ny Real-stjerne: Mbappé anbefalede PSG

Ifølge begge kilder skriver midtbanespilleren under på en femårig kontrakt med PSG.

Det bliver det første nyindkøb under den nye PSG-chef Luis Campos, der ser Vitinha som en nutidens og fremtidens mand.

Det er dog ikke den første store aktion, da Campos tidligere var en del af forhandlingerne med Kylian Mbappé, der satte sin underskrift på en ny kontrakt i den franske hovedstad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P