Europæisk Fodbold

Sagen er nu berammet – norsk fodboldstjerne risikerer fængsel for skattesvig

Det er ikke nogen hemmelighed, at de bedste fodboldspillere tjener gode penge undervejs i karrieren. Den tidligere norske landsholdsstjerne John Carew risikerer fængsel for skattesvig.

John Carew da han spillede i Aston Villa
Foto: Wiki Commons

Han var kendt som en høj, stor, stærk og målfarlig herre på adskillige flotte destinationer i sin karriere, men nu risikerer den norske fodboldspiller John Carew fængsel for skattesvig.

Oslo byret har nu planlagt ni dage til sagen i efteråret, hvor den 42-årige angriber risikerer ubetinget fængsel. Sagen skal afholdes fra den 18. – 28. oktober, skriver VG.

Carew er står anklaget for at have unddraget den norske stat for 5,4 millioner norske kroner i skat fra 2014 til 2019.  Carew skulle have undladt at angive en indtægt på 12,8 millioner NOK og en formue på i alt 307 millioner NOK.

Staten har tidligere udtalt, at Carew har opholdt sig længere tid i Norge, end hvad loven tillader, uden at han altså så skal svare skat til sit hjemland.

Den tidligere Valencia, Roma, Aston Villa og West Ham-angriber har selv udtalt, at han har lyttet til råd fra sin agent, og at han ikke har snydt i skat med fortsæt.

Samme tid som retssagen mod John Carew pågår, er der premiere på filmen ‘Olsen Banden – sidste skrig’, hvor John Carew spiller rollen som Benny. ‘Skide godt’… fristes man til at sige.

John Carew stoppede sin karriere tilbage i 2012.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P