International Fodbold

Svensker ovenpå hævntackling: Han provokerede og skulle straffes

Svenskerne kunne for anden gang på en uge se sig slået af Norge. Undervejs i kampen satte Emil Krafth en hævntackling ind på Leo Östigård, der havde hånet svenskernes fans.

Sweden's defender Emil Krafth and Norway's midfielder Morten Thorsby (front) vie for the ball during the UEFA Nations League football match Sweden v Norway in Solna, Sweden on June 5, 2022. (Photo by Christine OLSSON / TT NEWS AGENCY / AFP) / Sweden OUT

Nul point og fem indkasserede mål.

Det er, hvad svenskerne har præsteret efter dobbeltopgøret mod Norge, hvor Erling Haaland har lynet og tordnet.

Da den norske stjerne scorede til 2-0 i aftenens kamp på Ullevaal, fejrede holdkammerat Leo Östigård det med en hånlig hilsen mod svenskernes medrejste fans.

Det faldt ikke i god jord hos Emil Krafth, der få minutter senere satte en grov tackling ind overfor nordmanden. Her forklarer svenskeren, hvad der ligger bag den hårde tackling.

– Jeg prøver ligesom at fyre op under drengene. Skralde igennem og vise en smule vilje. Han [Östigård red.] lavede en gestus mod vores fans, som jeg ikke kunne lide, så han blev straffet, siger Emil Krafth og fortsætter.

– Han gjorde noget ondt ved vores fans, som han ikke havde behøvet. Derefter prøvede jeg at sætte gang i holdet og vise noget kampgejst, siger Krafth til Aftonbladet.

Haaland afslører: Jeg var hamrende nervøs

I tacklingen blev der ikke lagt fingre imellem, og det gør der heller ikke, når den svenske spiller skal beskrive sine tanker om den norske kollega.

– Jeg synes, det er sindssygt umodent. Jeg fatter ikke, hvorfor han skulle gøre det. Ærligt er det bare en provokation. Det er bare barnligt, lyder det fra Emil Krafth.

Kritikken preller dog fuldstændig af på den norske ‘skurk’.

Haaland sender “lillebror” hjem med et nederlag i bagagen

– I første kamp sagde de en masse lort, så jeg følte, at de fortjente at få noget igen, siger Östigard selv, med henvisning til kommentarerne der angiveligt faldt overfor Erling Haaland i første opgør.

Nordmændene tog med aftenens sejr deres tiende point i sæsonens Nations League, mens svenskerne blot har hentet tre point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P