International Fodbold

Haaland sender “lillebror” hjem med et nederlag i bagagen

Norge slog tidligt søndag Sverige med 3-2 på hjemmebane. Især Erling Braut Haaland strålede for det norske landshold med to scoringer og en enkelt assist.

Foto: Christine Olsson/AFP/Ritzau Scanpix

Ligesom det var tilfældet for blot en uge siden, trak Norge sig igen sejrrigt ud af opgøret mod Sverige. Nordmændene vandt 3-2 over Sverige hjemme på Ullevål Stadion i Oslo.

Præcis som det omvendte opgør for en uge siden stod superstjernen Erling Braut Haaland for to af hjemmeholdets scoringer, da han efter kun ti minutters spil var på pletten med en scoring i feltet.

Kort efter pausen var der igen fare på færde, da Erling Braut Haaland fordoblede den norske føring og passerede Robin Olsen i det svenske mål på en straffesparksscoring.

Forinden var der dog diskussion om, hvorvidt straffesparket skulle dømmes, da Alexander Sørloth faldt i feltet. Dommeren gennemgik situationen i samarbejde med VAR, og der blev peget på pletten.

Efter 62 minutters spil ville Sverige og Emil Forsberg også lege med. Han modtog bolden på kanten af feltet og kunne med en fin afslutning sende bolden i mål.

I det 77. minut fik Norge dog endegyldigt lukket kampen, da Erling Braut Haaland igen var på spil. Denne gang i oplæggerens rolle, hvor han med et indlæg fandt sin angrebskollega Alexander Sørloth i feltet.

Herefter var der flere muligheder i begge ender, og i dommerens tillægstid fik Sverige nok en gang reduceret til slutresultatet 3-2, da Viktor Gyokeres scorede sit første landsholdsmål.

Norge var kampen igennem det bedste mandskab, og Ståle Solbakkens tropper topper Nations League-gruppen, hvor Serbien og Slovenien spiller senere på aftenen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P