Hollandsk comeback sikrer et point i dramatisk opgør mod Polen
Holland og Polen mødtes lørdag aften på De Kuip i Rotterdam. Her fik tilskuerne sig en på opleveren med en højdramatisk kamp og et hollandsk comeback.
Holland var før aftenens opgør mod Polen det ubestridte tophold i Nations League gruppe 4, med to sejre i to forsøg. Længe så det ud til, at Polen skulle gøre en ende på det, men et hollandsk comeback sørgede for, at kampen endte 2-2.
I kampens indledning sad hollænderne på spillet, men Polen kom bedst fra start på måltavlen, da der pludseligt stod 0-1 på De Kuips måltavle.
Det skete da en omstilling, der egentlig var ved at ebbe ud, endte hos Matty Cash på kanten af feltet. Den polske back tog et hurtigt træk og sparkede hårdt bolden langs med græsset og ind i det lange hjørne.
Herefter fortsatte det hollandske overtag, men hjemmeholdet manglede det sidste for at skabe chancerne, og Polen gik til pause.
I de første tyve minutter af anden halvleg præsterede Holland svimlende 82 procents boldbesiddelse. På trods af det lykkedes det kort inde i anden halvleg Piotr Zielinski at udbygge til 2-0.
To polske spillere slap igennem det hollandske forsvar med frit løb mod Marc Andre ter Stegen. Efter en simpel tværpasning kunne Zielinski lægge bolden i et tomt mål. Det vækkede endeligt den hollandske offensiv til live. Davy Klaassen gjorde det hurtigt til 2-1, før Denzel Dumfires tre minutter senere udlignede via en polsk forsvarsspiller.
Amerikansk dommer smider Cristiano Ronaldos voldtægtssag ud af rettenSelvom hollænderne pressede på mod kampens afslutning, blev det ikke til det store. Ikke før en VAR-gennemgang sikrede hollænderne et straffespark kort før tid.
Memphis Depay helkiksede på straffesparket, og Polen tager et enkelt point med hjem efter 2-2 i en seværdig kamp.
I den anden kamp i Gruppe 4 mødtes Wales og Belgien. Her var gæsterne fra Belgien stærkest, men med en sen scoring snuppede de nyligt VM-kvalificerede walisere et enkelt point med 1-1.