Barcelona-profil forlænger i dag – endte på 60% af oprindelige løn
FC Barcelona er i gang med at forlænge kontrakterne med flere af sine profiler. Det er i hvert fald det, de kalder det. Men det handler også om lønreduktion. I dag skriver en af klubbens profiler under på en et-årig kontrakt.
Xavi får fredag endnu en spiller sikret til truppen næste år.
Det er Sergi Roberto, der fredag skriver under på en ny kontrakt. Det beretter den spanske avis Mundo Deportivo.
Ifølge avisen skriver den ‘polyvante’ spiller under på en et-årig forlængelse klokken 13.00.
Midtbanespilleren, der netop er ved at komme sig helt over en skade, havde oprindeligt kontraktudløb den 30. juni i år, men kontraktens udløb bliver altså forlænget med yderligere et år.
Cheftræner Xavi skulle være interesseret i at holde på Roberto, da han kan dække tre pladser på banen – backpositionen, midtbanen og som kantspiller.
Ifølge avisen er Sergio Roberto gået helt op til 60% ned i løn i forhold til den super kontrakt han oprindeligt skrev under med klubben.
FC Barcelona skylder op mod 10 milliarder kroner og mange af klubbens spillere skal gå ned i løn, før der kan hentes nye spillere til.