Medie: Barca øjner LaLiga-angriber
FC Barcelona har ifølge et spansk medie udset sig et alternativ til angrebsposten, hvis man ikke formår at lande en aftale med Robert Lewandowski.
Transfersagaen mellem FC Barcelona og Robert Lewandowski ser ud til at blive en længere affære, hvor der fortsat ikke er kommet en afklaring på, om Bayern München har i sinde at slippe sin polske superbomber denne sommer.
Derfor er FC Barcelona nu begyndt at kigge på mulige alternativer til polakken, og her skulle man ifølge spanske SPORT nu have identificeret en mulig angrebsforstærkning i den hjemlige LaLiga.
Her render Gerard Moreno nemlig rundt i Villarreal, og han skulle nu have tiltrukket sig Barcas interesse i jagten på offensive forstærkninger frem mod næste sæson, hvor Xavi forsøger at få klubben tilbage til tidligere storheds tid.
Ifølge selvsamme medie skulle Villarreal være villige til at sælge Gerard Moreno for cirka 300 millioner kroner.
Tidligere er FC Barcelona også blevet meldt interesseret i et andet alternativ til Robert Lewandowski end Gerard Moreno. Noget, du kan læse mere om herunder.
Medie: Barca har udset sig et alternativ til Lewandowski30-årige Gerard Moreno spillede i den forgangne sæson 27 kampe for Villarreal på tværs af alle turneringer, hvor han nettede 13 gange.