International Fodbold

Kane sætter Messi og Ronaldo på plads: Se hans vilde statistik

Harry Kane har gang i en imponerende landsholdskarriere, og tallene taler da også for sig selv - Messi og Ronaldo må se sig sat til vægs.

Harry Kane, Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, england landshold, engelske landshold, mest scorende spillere, Neymar, Lewandowski.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Harry Kane gjorde det til 1-1 tirsdag aften mod Tyskland på et sent straffespark, kunne den engelske landsholdsspiller notere sig for sit mål nummer 50 i landsholdsregi.

Dermed skrev han sig ind i historien sammen med 71 andre spillere, der tidligere har opnået samme præstation i løbet af karrieren; at score 50 mål for sit respektive landshold.

Hvad endnu mere imponerende er, hvor få kampe, Tottenham-angriberen har skullet bruge på at score de 50 mål for det engelske landshold.

Harry Kane har således nettet 50 gange på blot 71 kampe. Det er markant færre kampe end hvad Cristiano Ronaldo og Lionel Messi skulle bruge, da de i sin tid kunne notere sig for 50 mål i landsholdsregi. Mens Lionel Messi skulle bruge 107 landskampe, tog det Cristiano Ronaldo 114 kampe, inden han fik scoret sit mål nummer 50 for Portugal.

Selvom Messi og Ronaldo brugte betydeligt flere kampe på at score 50 mål for henholdsvis Argentina og Portugal, har Harry Kane stadig et stykke vej, hvis han vil overhale de to stjerner. Lionel Messi står i dag noteret for 86 mål i den argentinske trøje, mens Cristiano Ronaldo har banket hele 117 mål ind for Portugal.

Det er dog ikke kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der må se sig slået af den 28-årige englænder. Neymar brugte således tre kampe mere end Harry Kane på at score sine første 50 mål for Brasilien, mens Robert Lewandowski brugte 90 kampe, 19 mere end Harry Kane, på at nette 50 gange for Polen.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Harry Kanes næste milepæl må nu være rekorden som den mest scorende spiller nogensinde på det engelske landshold. Her er Wayne Rooney lige nu indehaver af den prestigefyldte titel, men med sit mål nummer 50 er Harry Kane nu kun tre mål efter Manchester United-legenden.

I en alder af 28 år er det derfor svært at forestille sig, at Harry Kane ikke lykkes med at skrive sig ind i historiebøgerne som den mest scorende englænder nogensinde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P