Dansk Fodbold

Officielt: SønderjyskE henter tidligere FCK-back

SønderjyskE har netop præsenteret Christoffer Remmer som ny mand i 1. divisionsklubben.

Christoffer Remmer
Foto: soenderjyske.dk

SønderjyskE fortsætter oprustningen frem mod livet i landets næstbedste række, efter det i denne sæson blev til en nedrykning fra Superligaen.

Denne tirsdag har man nemlig præsenteret Christoffer Remmer, der tidligere har været i F.C. København.

Den danske back kommer hjem efter en tur i udlandet, hvor han har været i norske Molde og senest i belgiske KVC Westerlo.

Det er et skifte, som hovedpersonen selv er glad for at have gennemført.

– Det føles rigtig godt at have skrevet kontrakt her i SønderjyskE. Jeg er glad for at vende hjem til Danmark, og jeg ser frem til at blive en del af et yderst spændende projekt. Jeg har noget erfaring med hjem fra udlandet, som jeg mener, jeg kan bruge her i klubben, siger Remmer i en pressemeddelse og fortsætter:

Officielt: Nedrykker henter angriber i OB

– Jeg har haft nogle meget positive samtaler med Henrik Hansen og Esben Hansen, der har fortalt om projektet og klubbens ambitioner. Jeg stod også i en situation, hvor jeg ikke har spillet så meget det seneste år, som jeg gerne ville, og jeg er meget sulten og motiveret for at komme til at spille igen, og derfor et det bare et godt match. Jeg glæder mig til at komme i gang og ser frem til at møde fansene til sæsonens første hjemmekamp.

29-årige Christoffer Remmer kommer på en fri transfer og har skrevet en toårig aftale med SønderjyskE. I klubben vil han fremover bære trøje nummer 2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P