Schweiz nedsablet af Portugal på trods af chokstart
Schweiz kom foran 1-0, men den forrygende start blev afløst af afmagt, da et VAR-tjek og en efterfølgende portugisisk opvisning afmonterede alt schweizisk håb om sejr.
Schweiz startede søndag aften kampen med at komme foran 1-0, men efter VAR-tjek og en portugisisk fodboldopvisning endte schweizerne i en mareridtsaften.
Cristiano Ronaldo havde muligvis hørt, at den evige konkurrent Lionel Messi tidligere på aftenen scorede fem mål, og anført af den portugisiske kaptajn tog Portugal en dominerede sejr på 4-0.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Blot seks minutter inde i kampen fik Schweiz ellers en drømmestart. Bolden faldt ned for fødderne af Haris Seferovic, der bankede gæsterne i front. Kampens dommer pegede på midten af banen, men den berygtede VAR-vogn kom i vejen for de schweiziske drømme.
Efter et kort VAR-tjek stod det klart, at der var hånd på bolden. Det blev vendepunktet, hvor en forrygende aften blev til en forfærdelig en af slagsen for gæsterne.
Syv minutter efter det annullerede mål tordnede Cristiano Ronaldo et frispark mod mål. Her sendte den schweiziske målmand Gregor Kobel riposten direkte ud i fødderne af William Carvalho, som startede den portugisiske målfest med en sikker afslutning.
Haaland banker Norge til sejr over storebror i skandinavisk bragTyve minutter senere var hjemmeholdet igen farlige, da bolden endte på Cristiano Ronaldos fødder ved en omstilling. Den rutinerede portugiser bankede bolden op i hjørnet og tog modet fra gæsterne.
Kort før pausen var mareridtet ved at vokse til uanede dimensioner, da Pepe headede bolden på indersiden af den schweiziske stolpe. Gæsterne kunne dog prise sig lykkelige over, at bolden ikke gik ind, men før schweizerne vidste af det, stod der pludselig 3-0.
Endnu engang faldt målet efter en Kobel-ripost, da den schweiziske keeper sendte Bernardo Silvas afslutning videre til Cristiano Ronaldo, der blot skulle gå bolden ind.
Målmaskinen Messis målshow bomber Estland ud af venskabskampKort efter pausen havde Cristiano Ronaldo scoret sit hattrick, men endnu engang skulle en VAR-gennemgang komme på tværs af en scoring. I opspillet var portugiserne havnet i en offside, og Ronaldos hattrick udeblev.
De portugisiske mål udeblev ikke – ej heller gjorde Kobels fortsatte mareridtsaften. Schweizernes målmand troede, at han kunne opsnappe en portugisisk stikning, men en hurtig Joao Cancelo prikkede bolden forbi keeperen og kunne lægge bolden i tomt mål.
Selvom det flere gange brændte på i gæsternes ende blev det ved 4-0. Portugiserne spiller sig dermed op på førstepladsen – á point Tjekkiet, der søndag aften spillede uafgjort med Spanien på trods af stort spansk overtag. Torsdag venter en kamp mod netop Tjekkiet.