Landsholdsrekord: Magiske Mané erobrer titlen som den mest scorende angriber – nogensinde
Nationalhelten Sadio Mané scorede i går et hattrick mod Benin, som gør ham til den mest scorende senegalesiske landsholdsspiller gennem tiden.
Kvalifikationen til 2023-udgaven af Africa Cup of Nations er i fuld gang. I går spillede de forsvarende mestre fra Senegal mod Benin, hvor særligt en angriber stjal opmærksomheden.
Nemlig den nuværende Liverpool-stjerne, 30 årige Sadio Mané, som scorede et hattrick og sikrede en 3-1 sejr til favoritterne. De tre mål betyder, at han nu er den mest scorende angriber for sit hjemland gennem tiden.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Inden kampen var han nemlig på 29 scoringer sammen med Henri Camara, som nu er blevet overhalet af Mané med sine 32 scoringer.
Længere nede på listen finder vi en tidligere Liverpool-angriber, nemlig El-Hadji Diouf, mens større navne i form af Watford-spilleren Ismaila Sarr og PSG-profilen Idrissa Gueye er med i top ti blandt de mest scorende gennem tiden for Senegal.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Sadio Mané har også haft en forrygende sæson for Liverpool, hvor det er blevet til fire ‘finaler’ for Merseyside-klubben. FA Cuppen og Carabao Cuppen blev vundet, mens Champions League og Premier League endte med to sølvplaceringer i stedet for guld.
Mané med kontroversiel udmelding: Gør som folket vil haveDen hurtige angriber har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2023, men de seneste uger har der floreret kraftige rygter om, at han er på vej videre i karrieren. Her skulle turen gå til den tyske fodboldstormagt, Bayern München. Læs mere om det HER.