Fem profiler sidder ude under Frankrigs træning: Mbappé tvivlsom mod Kroatien
Frankrig holder fem profiler ude af søndagens træning. Årsagen er uklar, men for den største stjerne er deltagelsen i kampen mod Kroatien tvivlsom.
Frankrig fik sig noget af en forskrækkelse, da Andreas Cornelius blæste publikum bagover med to scoringer i Danmarks comeback-sejr fredag aften.
Det undrede nogle, at Kylian Mbappé allerede blev skiftet ud efter 51 minutter, men det har den franske landstræner, Didier Deschamps, en forklaring på.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Samtidig afslører landstræneren, at den franske superstjerne er tvivlsom til kampen mod Kroatien mandag.
– Jeg vil ikke gå ind i det medicinske, men han har et lille problem, med et slag han har fået på knæet. Det er ikke umuligt, at han bliver klar. Ellers ville han ikke være her. Vi får at se med i morgen, men ellers er der to kampe mere efterfølgende, siger Deschamps ifølge L’Equipe.
Den franske landstræner bekræfter desuden, at flere profiler ikke vil deltage i søndagens træning.
– Der er fem spillere, som ikke vil deltage i træningen. Ham, Karim Benzema, Kingsley Coman, N’Golo Kanté og Jules Koundé, siger Deschamps.
Rangnick: Ikke tilfældigt Danmark vandt over FrankrigDet er endnu uklart, hvad der holder de fire andre spillere fra at deltage i træningen, men der er ikke noget at frygte for deltagelsen i mandagens kamp mod Kroatien.