International Fodbold

Bale inden skæbnekamp: Vi er desperate efter at vinde!

Den walisiske landsholdstrup kan med en sejr over Ukraine søndag kvalificere sig til landets første VM-slutrunde siden 1958.

Gareth Bale og resten af Wales' landshold kan søndag kvalificere sig til VM. Foto: Scanpix/Ritzau.

Gareth Bale og resten af den walisiske landsholdstrup spiller søndag en afsindig vigtig kamp, hvor de med en sejr over Ukraine kan kvalificere sig til en VM-slutrunde for første gang i 64 år.

Wales’ anfører, Gareth Bale, der for nylig annoncerede, at han har spillet sin sidste kamp for Real Madrid, lægger heller ikke skjul på kampens betydning.

Ukraine har flag fra slagmarken med i omklædningsrum inden skæbnekamp

– Det er en virkelig vigtig kamp for os. Vi (Wales, red.) har kun været med til én VM-slutrunde nogensinde, fortæller Bale til The Independent og fortsætter.

– At vinde søndag og kvalificere os til VM vil hive vores landshold op på et højere niveau,og vi er desperate efter at vinde og dermed nå vores ambition om at komme med til VM i Qatar.

Bale er til gengæld mere tvivlende, når han skal svare på, om søndagens kamp er den vigtigste i sin karriere.

– Det er svært at sige, om det er den vigtigste kamp i min karriere. Jeg har trods alt også spillet en EM-semifinale tilbage i 2016.

Kampen mellem Wales og Ukraine kan følges på Discovery+ og 6’eren søndag klokken 18:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P