Norsk lejr: Haaland har lagt stilen – ret ligeglad!
Martin Ødegaard og Ståle Solbakken er stemmer i det samme kor, når de skal beskrive Erling Haaland.
Norge og Sverige tørner sammen i en ren skandinavisk Nations League-dyst søndag aften. Nabostriden blev skudt i gang af Janne Andersson og Emil Forsberg, der drillede nordmændene med deres niveau.
I den modsatte lejr dukkede Martin Ødegaard og Ståle Solbakken op til pressemødet. Ved det norske pressemøde var de ikke på samme måde fremme i skoene, da Ståle Solbakken kaldte Sverige for favoritter til kampen.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
De to var til gengæld ikke blege for at tale, om holdets absolut største stjerne der fra næste sæson skal spille for Manchester City.
Ifølge Martin Ødegaard har Haaland ikke fået stjernenøkker, selvom hele fodboldverdenen trækker i ham.
– Han er ret ligeglad med det, så han tackler det helt fint. Han er den samme, han altid har været, og han holder fokus på at spille fodbold, at score mål og at være med landsholdet for at hjælpe med at vinde. Sådan gjorde han også sidst. Han er meget ligeglad med, hvad alle andre mener, og holder fokus på sig selv, siger Ødegaard på pressemødet lørdag ifølge VG.
Landstræner Ståle Solbakken forsvarede også, at Haaland ikke var med på pressemødet og sendte en sammenligning mod naboerne mod øst.
– Der er lidt Zlatan over det. Hvor meget skal han sidde her, og hvad skal han sige? Vi må have respekt for, at interessen for ham er på et niveau, vi aldrig før har set i Norge, siger Ståle og fortsætter.
Svensk landstræner prikker til nordmænd før nabostrid: Jeg vil da hellere være svensk end norsk– Han tackler det godt. Det er vanskeligt at sætte sig i hans sted. Det må vi vise lidt respekt for. Men det går fint, fortæller Solbakken og understreger, at Haaland leverer på banen.
Ødegaard og co. træder søndag aften klokken 20.45 ind på Friends Arena, hvor de svenske modstandere venter. Kampen vises på TV2 Sport X.