
Medie: Mourinho i spil til at overtage roret i PSG
Det engelske medie The Telegraph rygter den nykårede Conference League-vinder, Jose Mourinho, til PSG.

Trænersædet har længe været varmt under Mauricio Pochettino i PSG.
Argentineren formåede i den forgangne sæson at vinde det franske mesterskab med hovedstadsklubben, men et tidligt Champions League-exit i ottendedelsfinalerne har nu sat spørgsmålstegn ved, om Pochettino er manden, der kan opfylde PSG-ejernes store målsætning om at vinde Champions League.

Det engelske medie The Telegraph rygter således AS Roma-træneren, Jose Mourinho, som for nylig vandt Conference League-titlen, til den franske hovedstadsklub.
Det vil ikke være første gang, at Mourinho overtager trænerposten i en klub for Pochettino, hvis rygtet ender med at holde stik. Det gjorde den karismatiske portugiser også tilbage i 2019, da han overtog trænergerningen i Tottenham, efter London-klubben afskedigede Pochettino.