
Hjulmand med Nelsson og Vestergaard tilbage fra start – Dolberg på toppen
Det danske landshold stiller op med et nyt forsvar mod Frankrig på udebane.

Danmark spiller mod Frankrig på Stade de France fredag aften klokken 20.45, og den danske landstræner Kasper Hjulmand stiller op med de samme danske forsvarsspillere som i 4-2 nederlaget mod Holland tidligere på året.
Både Jannik Vestergaard, Victor Nelsson og Joachim Andersen starter i forsvaret sammen med Joakim Mæhle. Det er Victor Nelssons tredje landskamp for Danmark.
Helt i front har landstræneren fundet plads til Nice-angriber Kasper Dolberg.
Det danske forsvar kan se frem til en travl aften, eftersom Frankrig stiller med de to verdensstjerner Kylian Mbappé og Karim Benzema i front.
På den danske midtbane starter Christian Eriksen sammen med blandt andre Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg.

Danmark spiller første kamp i denne Nations League-sæson, når der fløjtes op mod Frankring. Resten af holdene i Gruppe 1 i A-rækken tæller også Østrig og Kroatien, som også fredag aften spiller i Kroatien.