Brøndby-ejer bekræfter muligt salg af klubben: Der er interesser fra flere fronter
Aktiemajoriteten i Brøndby IF er lige nu ejet af Jan Bech Andersen, men det kan klubbens tilhængere godt se frem til, at der snart bliver lavet om på.
Brøndby IF er på vej på nye hænder.
Det er Ekstra Bladet, der fredag morgen skriver, at Jan Bach Andersen er i gang med at sælge klubben til udenlandske investorer.
Avisen mener at vide, at processen med at finde en ny ejer er speedet op, og at der skulle være interesse fra både spanske og amerikanske investorer.
– Jeg kan bekræfte der er interesse for Brøndby fra flere fronter, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.
– Det er dog vigtigt at understrege der ikke er noget konkret eller endeligt på nuværende tidspunkt, for så skal vi jo meddele det til Fondsbørsen, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.
Hvis du henter campo.dk app’en får du dagens vigtigste nyheder direkte på mobilen – læs mere her 👇🏼👇🏼
Jan Bech Andersen gik ind i Brøndby i 2013, og han ejer i dag 54% af aktierne.
Brøndby IF træder ind i 2. runde af UEFA Conference League, som de netop har kvalificeret sig til.
Her er listen over de andre danske klubber, der er ejet af udenlandske investorer:
- FC Nordsjælland
- FC Midtjylland
- Esbjerg fB
- Vejle Boldklub
- SønderjyskE
- HB Køge
- Jammerbugt FC