Avis: Ajax byder på mulig Daramy-konkurrent i Tottenham
Mohamed Daramy kan måske snart se frem til hård konkurrence, da Ajax Amsterdam angiveligt har lagt et bud på en offensiv hollænder i Tottenham.
Mohamed Daramy kan muligvis se frem til øget konkurrence i Ajax Amsterdam denne sommer, da den hollandske storklub angiveligt har lagt et bud på en af Tottenhams offensive spillere.
I hvert fald melder den hollandske avis De Telegraaf, at Ajax har budt på Steven Bergwijn, der primært er blevet brugt som indskifter for Tottenham i denne sæson.
Skulle det blive til en handel mellem parterne, så vender Bergwijn hjem til Ajax Amsterdam, hvor han fik sin fodboldopdragelse.
Det var dog hos rivalerne fra PSV Eindhoven, at den hollandske landsholdsspiller fik sit gennembrud på seniorniveau.
Herfra skiftede han således til Tottenham i vintertransfervinduet 2020 i en handel, der havde en værdi i omegn af 30 millioner euro.
20-årige Mohamed Daramy har i denne sæson spillet 16 kampe for Ajax Amsterdam, hvor størstedelen dog er kommet som indskifter.
Medie: Tottenham-brasser udsat for væbnet røveriHan står desuden noteret for tre mål og tre oplæg for den hollandske storklub, der i denne sæson vandt sit 36. hollandske mesterskab.