Arsenal bekræfter: Vinker farvel til kaptajnen
Alexandre Lacazette er færdig i Arsenal denne sommer. Det bekræfter London-klubben nu på sin hjemmeside.
Alexandre Lacazette og Arsenal går hver til sit denne sommer, når franskmandens kontrakt med London-klubben udløber.
Det oplyser Arsenal fredag på sin hjemmeside.
Her benytter Arsenal-manager Mikel Arteta desuden lejligheden til at takke Lacazette for tiden i klubben.
– ‘Laca’ har været en fantastisk spiller for os. Han har været en rigtig leder på og udenfor banen, og han har haft en meget vigtig indflydelse på vores yngre spillere.
– Hans engagement hos os har været exceptionelt, og vi ønsker ham og hans familie succes og lykke fremover.
Medie: Arsenal vil gafle nok en spiller i Manchester CityDermed nåede den 31-årige franskmand 206 kampe for Arsenal, hvor det også blev til 71 mål og 36 oplæg.
Hvor karrieren fortsætter for Alexandre Lacazette er fortsat uklart, men han rygtes kraftigt mod en retur til Olympique Lyon, hvor Arsenal i sommeren 2017 hentede angriberen fra.