
Stærke Brasilien lammetæver Sydkorea
Til trods for, at både Brasilien og Sydkorea er kvalificeret til VM i Qatar, var der klasseforskel, da de to hold spillede testkamp torsdag.

1-5
Så stort vandt Brasilien over Sydkorea i testkampen på Seoul World Cup Stadium i Sydkoreas hovedstad.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
De brasilianske stjerner var i spillehumør og kom hurtigt foran ved Richarlison efter blot syv minutter. Sydkorea formåede at udligne ved Ui-Jo Hwang. Men så var det også slut med spændingen i kampen.
Neymar satte nemlig gang i favoritternes storsejr med to mål på straffespark på hver sin side af pausen. Øverst i artiklen kan du se Neymars overlegne scoring til 1-3 efter pausen.

I kampens sidste 10 minutter fik både Philippe Coutinho og Gabriel Jesus også bolden i det sydkoreanske mål. Dermed kunne brasilianerne trække sig sejrrigt ud af opgøret med hele 1-5.