Se top tre: Denne klub tiltrak flest tv-seere i Superligaen
Brøndby IF har været det mest sete hold i Danmarks bedste fodboldrække i den forgangne sæson. Det viser nye tal fra Gallup/Nielsen.
4.064.000 seere.
Så mange har fulgt Brøndby IF’s kampe i tv i den forgangne sæson. Det viser nye tal fra Gallup/Nielsen.
Det er også nok til en førsteplads, når det kommer til at være det mest sete fodboldhold i Superligaen på tv. Det oplyser klubben fra Vestegnen selv på sin hjemmeside.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
På andenpladsen kommer F.C. København med 420.000 færre tv-seere, mens FC Midtjylland kommer ind som treer med 950.000 færre seere end Brøndby.
Selve bedriften møder stor stolthed hos administrerende direktør i Brøndby IF, Ole Palmå.
– De flotte seertal viser endnu engang, hvor stor en tiltrækningskraft Brøndby IF har rundt omkring i landet. Det er fantastisk at se, at så mange fans følger os hjemme i stuerne.
– Det vidner om den stærke interesse, der er for klubben i hele landet, og det er vigtigt for de partnere, der investerer i os som en eksponerings-platform, siger Palmå således til klubbens hjemmeside.
Overblik: Sådan starter Brøndby IF og AGF sæsonen opBrøndby IF skal i superligaaktion igen søndag den 17. juli, når AGF kigger forbi Brøndby Stadion til sæsonåbningen.