Seks mand nomineret til ‘Årets Spiller’ i Premier League: Mangler der ikke et navn?
Nomineringerne til PFA's pris som årets bedste spiller i Premier League er kommet ud, og her undrer mange sig over, hvor en Tottenham-spiller er blevet af.
Hvert år kårer Premier League-spillerne gennem spillerforeningen, hvem der har været ‘Årets Spiller’ i den bedste engelske række. Den liste landede onsdag aften, og her var der en overraskelse iblandt.
Hele tre Liverpool-spillere er på listen, mens Manchester-klubberne er repræsenteret for en hver, mens Tottenham tager den sidste plads, og det er lige netop i Tottenham at forundringen ligger. Nedenfor kan du se listen.
Nominerede til ‘Årets spiller’
- Sadio Mané
- Virgil van Dijk
- Mohamed Salah
- Kevin de Bruyne
- Cristiano Ronaldo
- Harry Kane
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Da det blev offentliggjort på Twitter undrede mange brugere sig over udeladelsen af Heung-Min Son, der i 2021/22-sæsonen delte topscorertitlen med Mohamed Salah.
Samtidig var ingen af sydkoreanerens 23 mål scoret på straffespark, men det har altså ikke ført til en nominering. Nedenfor har vi samlet nogle af reaktionerne.
– Ingen Son, er ærlig talt en skændsel, lyder det fra Sky-journalist Joe Thomlinson.
– Ingen Son? Den DELTE TOPSCORER?! Hvorfor respekterer ingen hvad han gør? Lyder det fra en Twitter-bruger.
Forståelsen ligger således ikke gemt på Twitter, men det ændrer ikke på, at Son ikke bliver navnet, når PFA kårer vinderen 9. juni.