Manchester United siger farvel til endnu en spiller: Tak for 20 gode år!
Tidligere onsdag meldte Manchester United ud, at Paul Pogba forlader Old Trafford til sommer. Nu fortæller klubben, at endnu en spiller rejser.
Manchester United meldte tidligere onsdag ud på sin hjemmeside, at Paul Pogba er fortid på Old Trafford. Før nyheden om den franske flugt havde bundfældet sig, så meddeler United, at endnu en spiller forlader klubben.
Jesse Lingard forlader ‘The Red Devils’ ved kontraktudløb til sommer.
Den tidligere engelske landsholdsspiller har været hos Manchester United siden 2001, hvor han kom ind på U9-holdet. Siden har der været både opture og nedture.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
På Wembley i 2016 sørgede Lingard med et fantastisk overtidsmål for, at Manchester United kunne kåres som FA Cup-vindere efter en dramatisk finale mod Crystal Palace.
I 2016-17 sæsonen spillede Jesse Lingard en vigtig rolle for Manchester United-mandskabet, der både vandt Community Shield, Carabao Cup og Europa League. Desuden fik den vævre profil sin landsholdsdebut i løbet af sæsonen.
Ovenpå den flotte sæson fik Lingard forlænget sin kontrakt, men siden er det kun gået en vej for den nu 29-årige spiller.
Spilletiden dalede i flere sæsoner, og United-spilleren ønskede at prøve noget nyt. I forrige sæson fik han endelig chancen, da West Ham henvendte sig og lejede ham i 2020/21-sæsonen.
Et år med flere flotte præstationer blev afløst af en retur til Manchester United, hvor han det seneste år ikke har gjort det store væsen af sig, og derfor bliver det nu et farvel til barndomsklubben.