International Fodbold

Dolberg bekræfter agentskifte: Holder fremtidsplanerne åbne

Kasper Dolberg har netop skiftet agent og afviser ikke et klubskifte med det nye bagland i ryggen.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg har været i franske OG Nice i tre år. Det har været pænt med succes for landsholdangriberen, der dog ikke udelukker et klubskifte.

I den forbindelse har Kasper Dolberg netop skiftet agent, bekræfter han i et interview med BT. Det er nu afdøde Mino Raiolas agentbureau, der skal varetage danskerens fremtidsinteresser.

– Jeg havde en snak med dem. Jeg snakkede med forskellige agenter. Og så handlede det om at lytte til sig selv og mavefornemmelsen, og der gik jeg bare med dem. Det har jeg det rigtigt godt med, siger Dolberg.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I denne sæson har danskeren spillet 30 kampe med syv scoringer og to oplæg til følge. Det har medført spekulationer om danskerens fremtid i den franske ferieby.

– Jeg er åben for det meste. Jeg har det godt i Nice. Det er ikke, fordi jeg for alt i verden bare skal væk. Men jeg har været der i tre år og haft det godt. Det er ikke noget, man bare lige smutter fra, synes jeg. Det skal være det rigtige, hvis der skal ske noget.

Kasper Dolberg er lige nu samlet sammen med resten af det danske landshold i Helsingør forud for Nations League-opgørene mod Frankrig, Østrig og Kroatien.

Tidligere har den danske stopper Joachim Andersen anbefalet Crystal Palace-manageren, Patrick Vieira, at hente den danske landsholdsangriber til den engelske hovedstad.

Kasper Dolberg og OG Nice har papirer på hinanden frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P