Argentina og Messi udstillede uinspireret italiensk mandskab i kontinenternes kamp
Argentina viste klassen og slog Italien i den direkte duel mellem Europa og Sydamerika.
Italien missede VM-kvalifikationen tidligere på året, da Nordmakedonien mirakuløst slog ‘Gli azzurri’ med 1-0. Den dårlige italienske form fortsatte onsdag aften, hvor modstanderen hed Argentina i ‘Finalissima 2022’.
I kampen mellem de sydamerikanske mestre og europamestrene var Lionel Messi flyvende og Argentina altdominerende overfor et tandløst italiensk hold. Selvom det kun blev 3-0, kunne det sagtens være blevet meget mere.
Lionel Messi lagde flot ud og efter 20 minutters spil var det en som at se en ung udgave af den argentinske troldmand. Med en italiener helt oppe på ryggen vendte Messi på en tallerken og efterlod Giovani Di Lorenzo halsende efter.
Med stort overblik og en flad aflevering på tværs af feltet fandt PSG-spilleren Lautaro Martinez, der scorede et af de nemmere mål, da han blot skulle sætte indersiden på. Martinez, der har haft en flot sæson i italienske Inter, havde også en vigtig fod med i 2-0 målet.
I første halvlegs overtid overløb Lautaro Martinez sin direkte modstander, før Inter-spilleren stak bolden i dybden til Angel di Maria, der ligeledes overløb modstanderen. En kølig afslutning senere fik Italien sig en dukkert og 2-0 at gå i pausen på.
Fodboldekspert beder FIFA om VM-ændring: Ukraine skal med!Efter pausen var det italienske hold ligeså uinspirerede som i første halvleg og Argentina kunne sikkert køre sejren i land.
På en hjørnesparkskombination var Angel di Maria nær ved at lave et drømmemål, da han fra kanten af feltet helflugtede bolden mod Donnarumma. Den italienske keeper havde dog fint styr på forsøget, og Mancinis tropper kunne indtil kampens overtid holde blødningen hen.
I kampens overtid lukkede og slukkede Paolo Dybala til 3-0, efter Lionel Messi drev bolden op af banen.
Sidst der blev spillet ‘Finalissima’ var det også Argentina der vandt. Tilbage i 1993 blev de danske europamestre ofre for den argentinske fodboldmaskine, der tog sejren efter straffesparkskonkurrence.