Wilshere rækker ud til AGF: Hvis de vil have mig

Ifølge Jack Wilshere, er det op til AGF og den nye træner, hvorvidt han skal blive i Aarhus efter sommerferien.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

De fleste fodboldinteresserede måtte nok lige blinke et par gange og læse nyheden igen, da AGF tilbage i februar præsenterede Jack Wilshere som ny spiller i klubben – er man AGF-fan, måtte man nok lige knibe sig i armen.

Den tidligere engelske landsholdsspiller blev dog i første omgang kun udstyret med en kontrakt for resten af sæsonen, og derfor er han nu principielt færdig i AGF.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Med præstationer der næppe har blæst folk bagover af begejstring, men samtidig heller ikke det modsatte, er det ikke klokkeklart set udefra, om AGF har tænkt sig at jagte en ny aftale med den 30-årige midtbanespiller.

Jack Wilshere selv fortæller dog, at hvis AGF vil have ham, er han indstillet på at blive.

– På grund af det der skete i slutningen af sæsonen, hvor vi overlevede på den sidste dag, har der ikke rigtigt være tid til at have den slags samtaler, fordi der var så meget stress i forbindelse med tanken om at rykke ned.

– Jeg tror, at ved sæsonafslutning har alle brug for at tage en dyb indånding før den slags samtaler begynder.

– Cheftræneren blev fyret, så der kommer en ny træner ind. Jeg vil gerne tilbage, hvis den nye træner vil have mig og jeg får mulighed for at snakke med ham. Som jeg har sagt før, så kan jeg virkelig godt lide byen og klubben. Vi får at se, fortæller Jack Wilshere til The Athletic.

Udover byen og klubben, er Jack Wilshere også faldet for det, som The Athletic beskriver som en “anderledes, dansk kultur”.

– Spillernes indstilling var fantastisk. Der var ingen egoer og alle arbejdede hårdt hver eneste dag til træning. Der var ingen problemer, selvom vi tabte kampe.

– At være i en klub, hvor du taber fem eller seks kampe – det har jeg prøvet før i andre klubber – så kan det hurtigt blive grimt, og spillerne begynder at sige ting til hinanden eller at pege fingre ad hinanden. Den slags var der intet af.

– Det var faktisk meget unikt i forhold til sammenholdet blandt spillerne. Det er sådan, kulturen er. Alle arbejder hårdt, og det er sådan, det er.

– Hvis du ikke arbejder hårdt, så passer du ikke ind. Det mærker man med det samme, og det bliver man nødt til at købe ind på. Alle var gode mennesker, alle talte engelsk, så det var virkelig nemt at omstille sig på det område.