
Se de voldsomme billeder – fans invaderer bane med romerlys efter nedrykning
Søndagens afgørende playoff om retten til at spille i Ligue 1 næste sæson endte med nedrykning for traditionsklubben Saint-Etienne. Det blev for meget for fans af klubben, der invaderede banen.

Auxerre trak det længe strå mod Saint-Etienne i søndagens playoff-kamp om at spille Ligue 1 i næste sæson. Nedrykningen blev for meget for fans af klubben.
Så snart den afgørende straffesparkskonkurrence var overstået løb de nemlig ind på banen på Stade Geoffroy-Guichard og kastede med romerlys. Det skriver AFP ifølge France24. Du kan se billeder af baneinvasionen længere nede i artiklen.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Begge hold søgte tilflugt i spillertunnelen, hvor de hostende spillere, stewards og personale ventede på, at situationen skulle blive løst. Alt imens politiet tog tåregas i brug for at få stoppet de vrede fans.
Urolighederne begyndte som nævnt i kølvandet på, at Saint-Etienne tabte straffesparkskonkurrencen mod Auxerre. Forud var første playoff-opgør endt 1-1, hvilket også blev resultatet i søndagens opgør, der måtte afgøres efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Saint-Etienne har vundet det franske mesterskab 10 gange og rykker ned i Ligue 2 for første gang siden oprykningen i 2004. Modsat rykker Auxerre på ny op i den bedste franske række.
Du kan se billederne efter reklamen

Det er ikke første gang, at der har været tilskueruroligheder i forbindelse med Saint-Etiennes kampe i denne sæson. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix.

Straks efter sidste spark i straffesparkskonkurrencen blev banen invaderet af fans. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix

Det franske politi måtte tage tåregas i brug for at stoppe de utilfreds fans på Stade Geoffroy-Guichard. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix


Spillere fra begge hold måtte søge tilflugt i spillertunnelen. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix.