3F Superligaen

Sviatchenko: Vi kommer med endnu mere ild i øjnene næste sæson

FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko kunne torsdag løfte Sydbank Pokalen efter en finalesejr over OB. Pokaltitlen kommer som en lindring ovenpå det tabte mesterskab, men målet for næste sæson er klart.

Erik Sviatchenko pokalløft
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis de selv kunne vælge, havde de nok valgt mesterskabet, men FC Midtjylland måtte i denne sæson ’nøjes’ med en pokaltitel.

FC Midtjylland gik på vinterpause med en føring på to point ned til F.C. København på andenpladsen, men 15 kampe senere var det ikke desto mindre københavnerne, der stod med titlen som danmarksmestre anno 2022.

Torsdag blev der så sat et plaster på såret for midtjyderne, der efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence slog OB i pokalfinalen på Brøndby Stadion.

– Det er en lindrende følelse. Lige nu fylder det kun, at vi har vundet, og vi er bare glade for og stolte over at have vundet endnu en titel. Vi ville selvfølgelig gerne have vundet mesterskabet. Det var tæt på, men vi kommer tilbage med endnu mere ild i øjnene i næste sæson, lyder det fra Sviatchenko.

DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Med pokaltriumfen Kristi Himmelfarts dag kom FC Midtjylland op på i alt fem pokaler. Tre danske mesterskaber samt to pokaltitler.

– Ikke alt er gået vores vej i sæsonen, men det her (pokalfinalen, red.) er en kæmpe kamp at vinde, og selvfølgelig er der en euforisk stemning. Det er ikke alle forundt at få lov at spille de her kampe, og selvfølgelig skal det her fejres, inden vi går på sommerferie.

– Jeg kom til Midtjylland, da jeg var 14 år og har været med til at vinde alle fem trofæer. Det er de her øjeblikke, man drømmer om, og det er stadig lige så fedt, lyder det fra Sviatchenko.

Erik Sviatchenko har kontrakt med FC Midtjylland for yderligere to sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P